Planlægning af Søndagsvandringer i 2027
Invitation til planlægningsmøde om Søndagsvandringer i 2027
Kære lokalråd og øvrige interesserede.
Søndagsvandringerne i Assens Kommune er på kort tid blevet en fast og populær tradition med stadig stigende deltagerantal.
Hver måned – på den sidste søndag – mødes borgere fra hele kommunen til en gratis, guidet vandretur, der kombinerer frisk luft, kulturhistorie og lokalt fællesskab. I 2026 er programmet fuldt planlagt med 10 ture i tæt samarbejde mellem Frivilligcenteret og Museum Vestfyn.
Nu er det tid til at kigge frem mod 2027 - og vi vil gerne invitere flere med i planlægningsarbejdet:
Vi inviterer alle lokalråd og andre interesserede til et fælles inspirations- og koordineringsmøde, hvor vi i god tid samarbejder om at planlægge næste års program. Vi ønsker at nå frem til en geografisk spredning af turene, så flest mulige dele af Assens Kommune kommer i spil – og samtidig ønsker vi at sikre et så varieret indhold som muligt på turene. Her er lokalrådenes og andre ildsjæles lokalkendskab helt uvurderligt.
På mødet vil vi bl.a.:
- udveksle idéer til destinationer og indhold i forskellige lokalområder
- koordinere datoer og praktiske rammer
- afklare, hvem der kan bidrage som lokale "værter" eller vidensressourcer
Der er ingen krav om forberedelse – kom som du er, med dine idéer og dit gode kendskab til lokalområdet. Alle er velkomne, uanset om du deltager som repræsentant for et lokalråd, en forening eller som engageret borger.
Husk tilmelding senest dagen før kl 12:00 af hensyn til forplejningen.
Med venlig hilsen
Ingrid Vatne, museumsinspektør, Museum Vestfyn
Carsten Leidesdorff Skov, leder af Frivilligcenter Assens
Læs mere om konceptet her: https://frivilligcenterassens.dk/mennesker/soendagsture/
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 20. maj 2026 kl. 10:00 til 11:30
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 19. maj 2026 kl. 12:00
Sted
Den gamle Toldbod
Nordre Havnevej 19
5610 Assens
Arrangør
Frivilligcenter Assens
Tlf. +45 44110175
info@frivilligcenterassens.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret (åbner i nyt vindue) konto hos NemTilmeld.
Indlæser