Fædretræf i Assens kommune (Hold DEC26)
At blive far første gang er nok det mest livsomvæltende for enhver mand.
Tiden op til fødslen er fyldt med en blanding af glæde, forventninger og usikkerhed. Og i samme øjeblik du står med barnet i hænderne, rejser der sig en masse spørgsmål.
FÆDRETRÆF er et nyt tilbud i Assens Kommune for nybagte og kommende fædre, hvor du møder andre mænd i samme situation, deler erfaringer og får inspiration til dit nye liv som far. Og samtidig er der selvfølgelig er plads til de gode historier, de svære spørgsmål - og et godt grin.
FÆDRETRÆF handler ikke om at blive den perfekte far. Det handler om at undersøge og finde ud af, hvordan DU vil være far - og finde fodfæste i dén rolle.
Alle småbørnsfædre er velkomne, både dig, der allerede har et nyfødt barn på op til 12 måneder og dig, der venter barn inden Nytår og gerne vil være bedst muligt forberedt til din nye rolle som far.
DELTAG I FÆDRETRÆF
Mød andre fædre, del dine egne erfaringer, lyt til andres erfaringer og bliv klogere på farrollen, dit lille barns udvikling, parforholdet og familielivet.
Du behøver ikke have styr på det hele (det har ingen af os!)
Som ny far er der meget nyt at forholde sig til. Måske er du helt vildt glad. Måske er du også ked af det. Måske føler du dig usikker. Måske har du tusind spørgsmål – eller måske ved du slet ikke endnu, hvad du skal spørge om.
Du er ikke alene! Sådan har vi det allesammen engeng imellem!
På FÆDRETRÆF kan du:
- møde andre fædre fra lokalområdet.
- dele erfaringer og høre, hvordan andre gør.
- få viden og konkrete idéer til hverdagen med et lille barn.
- tale om alt det, der er dejligt – og alt det, der er megasvært.
- blive klogere på dit barns udvikling og behov.
- få inspiration til relationen mellem far og barn.
- tale om familieliv, parforhold, sex og hverdagen som ny familie.
- få et lokalt netværk af andre fædre, som du - hvis du har lyst - kan holde kontakten med efter FÆDRETRÆF-forløbet.
Sådan foregår FÆDRETRÆF i Assens Kommune:
På hvert hold deltager op til 10 nybagte eller kommende fædre, som mødes gange á 2 timer. Møderne ledes af to frivillige guider, der selv er erfarne fædre.
Til hvert møde er der planlagt et struktureret indhold, der veksler mellem korte oplæg, film, samtaler og fælles aktiviteter, der tilsammen udvikler deltagerne i rollen som far.
FÆDRETRÆF er således meget mere end bare "en mødregruppe for mænd".
Næste hold FÆDRETRÆF starter i december 2026 og vi skal mødes 7 gange:
1. Fædretræf: torsdag 3. december kl. 16:00-18:00 (uden børn)
2. Fædretræf: torsdag 10. december kl. 16:00-18:00 (uden børn)
3. Fædretræf: torsdag 17. december kl. 16:00-18:00 (uden børn)
4. Fædretræf: torsdag 7. januar kl. 16:00-18:00 (uden børn)
5. Fædretræf: torsdag 14. januar kl. 16:00-18:00 (uden børn)
6. Fædretræf: torsdag 21. januar kl. 16:00-18:00 (uden børn)
7. Fædretræf: torsdag 7. januar kl. 16:00-18:00 (MED børn)
Alle Fædretræf foregår i Frivilligcenteret, Søndergade 57, 5620 Glamsbjerg og det er gratis at deltage.
Der er maksimalt plads til 10 deltagere på hvert hold. Derefter kommer de næste tilmeldte på venteliste til næste hold, som vi forventer at kunne starte i marts måned 2027.
Vi glæder os til at møde dig.
Bedste Hilsner
Carsten Leidesdorff Skov, leder af Frivilligcenter Assens
Information om netværksmødet
Dato og tid Torsdag d. 3. december 2026 kl. 16:00 til 18:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 3. december 2026 kl. 15:55
Sted
Frivilligcenter Assens (mødelokale i stueetagen)
Søndergade 57
5620 Glamsbjerg
Arrangør
Frivilligcenter Assens
Tlf. +45 44110175
info@frivilligcenterassens.dk
Vi har lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Frivilligcenter Assens bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser